Motorik er betegnelsen for menneskers og dyrs bevægelser. Man taler ofte om motorik, når det gælder små børn, da netop bevægelse, kropsfornemmelse og forståelse for den fysiske verden er vigtigt for et barns udvikling.
Disse udviklingstrin er grundmotorikken og dette kaldes også sansemotorik. Udviklingen følger en bestemt rækkefølge og sættes i gang af barnet selv, uafhængigt af ydre forhold.
Man kan ret kort sagt, kalde sansemotorik for samspillet mellem sanser, hjerne og krop.
Det er sansemotorikken, der danner fundamentet for de færdigheder barnet senere skal lære at mestre.
Vores sanseapparat er delt op i sanser. De primære sanser som er taktilsansen, vestibulær sansen og muskel/ledsansen. Sansemotorikken består af disse tre sanser. Så er der de sekundære sanser som er høre, lugte, syns og –smagssansen. Alle disse sanser skal integreres i hjernen.
Sanseintegration er den proces hvor hjernen organiserer sanseindtrykkene for at kunne bruge dem.
I modsætning til sansemotorikken skal sanseintegrationen udvikles gennem oplevelser.
Sansemotoriske udfordringer – der findes hjælp
Et barn med utilstrækkelig sanseintegration vil ikke have helhedsoplevelsen af verden. Det kan give neurale forstyrrelser og et ubehag, der er svært at forklare. Dette følger barnet op i voksenalderen.
Pædagogisk personale skal være opmærksom på sanseintegrationen hos børn.
Der findes nemlig legetøj og hjælpemidler til at hjælpe børn med deres udvikling af sansemotorik. Legetøj, der er skabt til formålet. Øvelser og rutiner der strukturerer barnets hverdag, når det andet rumsterer. Der findes også behandlere, der har specialiseret sig i dette.
Sansemotoriske udfordringer ses blandt andet ved at barnet virker klodset, i sin egen verden, træt og overreagerende. Barnet kan også konstant have ømme muskler, da det ikke kan mærke, hvor meget det spænder.
Dette skyldes grundspændingen i musklerne. Grundspændingen kaldes også tonus, som både kan være for lav og for høj.
Ved for lav tonus går der ikke nok elektriske impulser fra hjerne til muskler og retur. Dette kaldes lav vågenhed eller lav arousel. Her kan gyngeture og massage være godt at bruge.
Modsat er høj vågenhed eller høj arousel, hvor der går alt for mange impulser frem og tilbage mellem hjerne og muskler. I disse tilfælde bruges ofte kugledyner og kuglesækkestole til at ”samle barnet sammen”.
Et visuelt tydeligt eksempel ses på mennesker med Downs syndrom. Disse har for lav tonus. Modsat mennesker med spastisk lammelse, som har for høj tonus.
Sansemotoriske udfordringer har ingen betydning for intelligensen hos den pågældende.
Når sansemotorikken fungerer
Et barn der har en god sanseintegration er tryg til at lære og til at fordybe sig. Der er styr på arme og ben og på hvor barnet befinder sig i forhold til andet. Hjernen sorterer de impulser og indtryk fra som ikke er vigtige i den pågældende situation.
Det giver selvtillid og en tillid til at selvom verden er stor, så er jeg lige her og er en del af den. Det er den følelse alle børn gerne skal have. Derfor er det vigtigt at hjælpe de børn der tumler med sansemotoriske udfordringer, så de også kan mærke trygheden og roen i, bare at være til.